Khao Lak Laguna Resort

Khaolak Laguna Resort er et stort og lækkert resort, der ligger fredeligt i den ene ende af Khao Lak stranden, og her er virkelig dejligt! Området har en smuk, grøn have og et stort, lækkert poolområde, hvor du kan få masser af tid til at gå. Du kan selvfølgelig også bade på den dejlige strand - der er ingen liggestole på selve stranden, fordi området er fredet og skal virke så urørt som muligt. Værelserne er store og flotte, har internetforbindelse, og her er enten terrasse eller balkon, hvor du kan nyde nogle dejlige, lune aftener. Du kan spise på hotellets restaurant, men der er billigere restauranter længere nede ad stranden. Få dig en dejlig massage ved siden af poolen, mens du lytter til lyden af bølgerne, der slår ind over stranden.