Koh Jum Lodge

Koh Jum Lodge et bare et rigtig skønt sted! Du bor i en skøn, grøn palmeplantage i hyggelige, veludstyrede træhytter med palmetækket tag. Her har du både seng, et lille stueområde, badeværelse og en dejlig terrasse med en hængekøje, som du kan dase i i de varme middagstimer. Den 4 kilometer lange strand ligger kun et stenkast fra lodgen, og her kan du bade i det klare vand, mens du nyder udsigten til Mount Pu. Lodgens ejer, Jean, er fransk, og han og hans thailandske kone, Jane, er super søde og effektive. I haven er en lille pool omgivet af palmer og solsenge, hvor du kan nyde farvestrålende cocktails i skyggen fra en parasol. Restauranten er rigtig hyggelig med lækker mad, blandt andet skøn sea food, og du kan spise direkte på stranden med fødderne begravet i sandet. Koh Jum byder på fred, ro og afslapning for alle penge.