LakeView Cottage

LakeView Cottage er et lille, hyggeligt hotel, der ligger en halv time fra Yala nationalpark. Hotellet ligger i rolige, idylliske omgivelser så tæt på Tissa Lake, at du kan se søens rige fugleliv fra værelsernes terrasse. Værelserne er simpelt indrettet med kun de allermest nødvendige ting, men de er alle rene og pæne og udstyret med aircondition og gratis internet. Restauranten byder på lækker srilankansk mad, så her har du ingen undskyldning for ikke at spise sundt og økologisk.