Le Domaine de L'Orangeraie

Le Domaine de L'Orangeraie ligger tæt på den flotte Anse Severe Beach, og kun en kort gåtur fra restauranter og butikker. Det er et flot og stort hotel, hvor der er rig mulighed for at nyde de smukke omgivelser. Du kan leje cykler, tage ud at snorkle, og du kan få hjælp med at arrangere udflugter, bådture og vandreture på øen. Vil du gerne slappe af og forkæle dig selv, kan du besøge hotellets spa- og wellnessafdeling. Du bor i en af de 55 villaer, der er fordelt i en tropisk have - det kan være en god idé at pakke en myggespray i tasken, da der på grund af den tropiske beliggenhed kan være myg. Værelserne er store, lyse og lækre, og de er moderne indrettet med alt, hvad du har brug for. Hotellet byder også på flere restauranter og barer, hvor du kan nyde en drink og en middag med udsigt over vandet, og her er selvfølgelig også en pool, hvis du skulle trænge til lidt afveksling fra stranden.