Los Lirios Hotel Cabanas

Los Lirios Hotel Cabanas er et godt, hyggeligt hotel lige ud til stranden i hjertet af Mayan Riviera, ca. 7 minutters kørsel fra Tulum by og kun en kort køretur fra Tulum-ruinerne og naturparker. Hotellet har dejlige, rummelige værelser med store badeværelser, aircondition og store balkoner/terrasse med hængekøje, hvor du kan ligge og nyde livet og slappe af, langt fra hverdagens stress. Der er en god restaurant og også en lille pool, men den er ikke noget særligt - og hvorfor skal man også bruge en pool, når man er ved så skøn en strand? Der er kun wifi i receptionen og i restauranten.