Maison Dalabua

Maison Dalabua er et rigtig hyggeligt sted. Hotellet er utrolig flot bygget og når du går indenfor, kan du se den charmerende indretning. Hotellet bliver drevet af Marion og Rudy - de er super skønne, og de vil gøre alt for, at dit ophold bliver så godt som muligt! Værelserne er gode og veludstyrede, og her er wifi. Hotellet ligger omkring fem minutters gang fra bymidten, og du kan låne cykler gratis på hotellet, hvis du vil rundt og se området. Restauranten serverer rigtig god mad, så du skal nok blive mæt – prisen ligger dog i den høje ende. I spaen kan du koble af med en lækker massage, eller du kan slentre rundt om den store lotusdam i den flotte, frodige have.