MSC Opera

MSC Opera er et lækkert krydstogtskib, der har alt, hvad du har brug for! Det sejler fra Havana til Montego Bay i Jamaica, videre til Georgetown på Caymanøerne og slutter i Cozumel i Mexico. Kahytterne er gode, og her er TV, minibar, garderobe, aircondition, pengeboks og enten dobbeltseng eller to enkeltmandsenge. Her er et stort poolområde med to jacuzzier, hvor du kan sidde og dase, mens Caribien flyder forbi dig. Lig og slap af i solen, tag et slag minigolf, spil på spillemaskiner i kasinoet, se shows i teatersalen eller sving hofter på diskotek Byblos. Her er masser af spisemuligheder, barer, isbarer, kaffebarer og et pizzeria. Forkæl dig selv i spaen og shop dig fattig i skibets toldfri butik. Du kommer ikke til at kede dig!