Oasis Resort

Oasis Resort ligger midt på den livlige strand Alona Beach, men værelserne er lidt tilbagetrukket, og der er en fredelig og rigtig hyggelig atmosfære. Værelserne er bygget som små bambushytter med private verandaer, hvor du kan nyde de grønne, frodige omgivelser efter en lang dag på stranden. Der er få værelser nede ved stranden, hvor du dog er tæt på strandpromenaden med restauranter og barer. Den lille pool midt i resortet er omringet af palmer, og der er indrettet med rustikke bambusmøbler i alle fællesområderne. Du kan nyde en cocktail i baren ved stranden, hvor der er udsigt ud over det lækre, blå vand, eller spise i restauranten ved vandet, hvor der på 1. sal er en fantastisk udsigt over havet.