Our Jungle House

Our Jungle House er et skønt sted, der ligger ved indgangen til Khao Sok nationalpark lige ved floden omgivet af jungle og høje klipper. Her er simple hytter, nogle på jorden andre oppe i træerne, bygget i naturens egne materialer. Forholdene er enkle men ikke primitive. Her er vifte og moskitonet og i badeværelset er der næsten varmt vand. Husk at du er omgivet af naturen med alle dens lyde, og du kan forvente at få besøg af både gekkoer og måske aber. Du spiser rigtig god thai mad i stedets restaurant, og personalet yder rigtig god service. Der er wifi i receptionen og restuaranten.