Paradise Sun

Paradise Sun er et rigtig dejligt hotel, der endda har deres egen skønne strand. Her bor du i bungalows, der er spredt ud i en stor, smuk have, og som byder på WiFi, aircondition, køleskab samt kaffe- og tefaciliteter. Derudover vil store skydedøre åbne op til en stor, møbleret balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten. Hotellet byder også på to restauranter, hvoraf den ene ligger helt nede i vandkanten. Her er det helt lovligt at smide skoene og sidde med fødderne i sandet, mens du nyder din aftensmad. Servicen på hotellet er i top, og der bliver hygget om gæsterne. Hver dag serveres der eftermiddagste og kage i restauranten, og om aftenen kan du blive underholdt med musik og dans. Her er også alle muligheder for at være aktiv. Tag på en bådudflugt og se solnedgangen, dyrk yoga, deltag i et madlavningskursus, eller lej en cykel og kør på eventyr. Dette er et af vores favorithoteller på Praslin, og det har sin helt egen charme.