Pleasant View Resort

Pleasant View Resort er et lille hyggeligt resort i den sydlige ende af Ngapali stranden. Her er en lille swimmingpool, og så ligger hotellet selvfølgelig lige ned til vandet. Der er mulighed for wi-fi (når det virker), på hele hotellet. Værelserne er store og forholdsvis simpelt dekoreret, dog stadig med aircondition, TV og minibar. Alle værelserne har en lille privat balkon eller terrasse. Personalet på hotellet har ikke de bedste engelskkundskaber, så du skal have tålmodighed, når du vil forklare noget til dem. Til gengæld vil de gøre alt for at hjælpe dig. Hvis du har lyst til god lokal mad, ligger der en lille restaurant tværs overfor hotellet, som hedder Friendship Seafood Restaurant. Her er fantastisk mad, og til ingen penge!