Queens Hotel

Queens Hotel blev bygget i 1841 og er et gammelt og hyggeligt hotel med sjæl. Fra hotellet kan du gå en tur rundt i byen. Værelserne er simpelt indrettet i kolonistil, og badeværelserne kunne godt trænge til en kærlig hånd - her er super slidt, men en super atmosfære. Men alt er ægte, stedet oser af historie, og personalet i receptionen er virkelig sødt og har styr på det hele. Resten af personalet er ikke altid det mest effektive. Her er en dejlig pool, og restauranten serverer srilankansk mad, men der er ikke den store variation i maden, og kaffen er virkelig ikke spændende. Hotel Queens ligger perfekt i centrum lige overfor Buddhas Hellige Tand-tempel og lige over for Kandy søen, så du kan nemt vandre rundt om søen.