Ramada Plaza Menam Riverside

Ramada Plaza Menam Riverside er et super flot og godt hotel, der ligger i et fredeligt område lige ud til floden, og du skal kun gå i ti minutter for at komme til Silom Roads væld af butikker, restauranter og shoppingcentre. Værelserne er gode og rene, og her er det hele, også internetadgang. Madudvalget på hotellet er helt fænomenalt, her er fem restauranter med virkelig lækker mad, så du behøver faktisk slet ikke at forlade hotellet for at spise, og servicen er super! Udover det er der tre barer, loungeområder og et bageri med små, delikate kager, og hvis du trænger til lidt sødt, er det lige stedet! Der er selvfølgelig også en spa, hvor du kan forkæle dig selv med en lækker massage og dase i saunaen eller dampbadet, og hvis du hellere vil være aktiv er der både fitnessrum og yogaundervisning. Bagefter kan du køle dig ned i den udendørs pool eller slappe af i en liggestol i skyggen.