Relais Fattoria Valle

Relais Fattoria Valle er et dejligt Agriturismo placeret i hjertet af Chianti-regionen 200 meter fra landsbyen Panzano. Tidligere var stedet residens for en adelig florentinsk familie, men i dag drives det af imødekommende og effektive Lara, der også kan hjælpe med at arrangere vinsmagning eller udflugter ud i den toscanske kultur. Her er en dejlig pool, hvorfra du kan nyde den helt fantastiske udsigt over Vignamaagiondalen og de mange vinmarker og oliventræer. Værelserne er forskellige, men alle indrettet med antikke møbler og gamle malerier. Nogle med udsigt til dalen og andre med udsigt til Panzano. Her er ikke aircondition, men om sommeren stilles en vifte til rådighed. Endelig er her en hyggelig restaurant i kælderen, hvor Marissa også tilbyder madlavningskurser.