Reserva Marasha

Reserva Marasha ligger lidt udenfor Leticia og midt i regnskoven med næsen ud mod en lille flod. Lodgen er nærmest en del af naturen, og den er flittigt besøgt af flere af regnskovens dyr. Papegøjerne kan fx godt lide at komme forbi og få et glas vand og en sukkerknald. Krokodillerne svømmer rundt omkring og stikker nogle gange hovedet op og siger hej. Og så bor her faktisk også en lille flodsvinefamilie, der er meget tamme og imødekommende overfor gæsterne. Du bor ydmygt og uden wifi, men hvem har brug for det et så særligt sted, hvor der er så meget at opleve?