Saigon Mui Ne Resort

Saigon Mui Ne Resort er et dejligt resort ved den populære Mui Ne Beach. Den hvide sandstrand indbyder til afslapning, men samtidig er stranden også kendt for at have rigtig gode forhold til windsurfing og kitesurfing - måske du har lyst til at prøve det? Værelserne på resortet er ganske ok. De er indrettet i vietnamesisk stil, og har både en balkon, WiFi, køleskab og aircondition. Morgenbuffeten på resortet er god, og her er også både en restaurant og en bar, hvis du skal have stillet sulten og tørsten i løbet af dagen. Du kan også låne cykler gratis, hvis du vil ud at opleve området. Vil du gerne forkæle dig selv, kan du besøge stedets spa, og ellers kan du nyde den flotte, velholdte have og dase ved poolen og stranden.