Shangri La's Tanjung Aru

Shangri La´s Tanjung Aru er det første 5-stjernede hotel, der blev bygget i Kota Kinabalu, og det har sat standarden for mange af de hoteller, der er blevet bygget efterfølgende. Hotellet har alt, hvad du kan tænke dig: privat strand, sunset bar, flere forskellige spisesteder, flere swimmingpools og naturligvis også en pool for de mindste børn, legeplads, børnepasning, minigolf m.m. Det er stort, flot og imponerende med højt til loftet og masser af muligheder, både for dem, der vil forkæles, og børnefamilierne, der gerne vil have mange faciliteter.