Sharq Hotel

Sharq Hotel er et dejligt hotel, der ligger i et roligt kvarter men kun 15 minutters gang fra den smukke Navoi Opera. Indretningen er smuk med antikke møbler og fine lysekroner, men her er ingen elevator, så du skal op ad trapperne! Værelserne er rigtig gode med både aircondition, TV, varmt vand, og der er gratis wifi i fællesområderne. Morgenmaden er inkluderet i prisen, og i restauranten får du lækker mad, men der bliver ikke serveret alkohol. I den hyggelige gårdhave ligger en lille pool, hvor du kan dyppe dig, hvis du trænger til en kølig dukkert, og her er også et fitnesslokale, hvor du kan forbrænde nogle kalorier. De ansatte er rigtig søde, og de fleste taler rigtig godt engelsk.