Sok San Beach Resort

Sok San Beach Resort er et dejligt sted, som ligger direkte på stranden. Værelserne er enkelt indrettet med aircondition, sikkerhedsboks og minibar. Der er gratis wifi på fællesområderne. Nyd den afslappede stemning på den dejlige strand og tag en afkølende dukkert i det tyrkisblå vand. Hvis du ikke kan få nok af det smukke vand, så arrangerer hotellet sejlture på deres båd. Foretrækker du at gå på opdagelse alene, så kan du enten leje cykel eller kano på stedet. Hvis du er til mere fart over feltet, så lej en ATV på hotellet og kør på opdagelse rundt omkring på øen. Når du senere vender tilbage til hotellet, så nyd en kold drink på strandbaren med udsigt udover vandet. Senere på aftenen kan du indtage de velsmagende retter på restauranten.