Sol Beach Resort

Sol Beach Resort er et af de absolut bedste hoteller på denne herlige ø! Det ligger i skønne omgivelser direkte på den smukke, private strand og med den grønne jungle i baggrunden. Resortet er bygget i hyggelig men moderne khmer-stil, og du bor i skønne bungalows med aircondition, wifi (når det virker) og eget badeværelse, og til hver bungalow tilhører en privat terrasse med udsigt over enten stranden eller junglen. Resortet har egen privat strand, og her kan du ligge i en af liggestole og dase med en drink i hånden og bare nyde livet. Nyd den afslappede stemning, gå en tur langs strandkanten eller tag snorkelmasken på og udforsk det tyrkisblå vand. Restauranten serverer god mad – specielt fiskeretterne er gode, og morgenmaden er også helt fin. Den engelsktalende manager Hana og de andre ansatte yder en rigtig god service.