The Fair House Beach Resort & Hotel

The Fair House Beach Resort & Hotel er et godt hotel med 172 rummelige værelser i en skøn tropisk have blandt høje palmer. Hotellet ligger direkte ud til den fine, børnevenlige Chaweng Noi strand med krystalklart vand. Du bor 2 km. fra Chaweng centrum, men stadig tæt på byliv, og udenfor hotellet finder du restauranter, barer, caféer og butikker. Der er aircondition på alle værelser, og derudover også minibar, te- og kaffemaskiner, hårtørrer, TV og WiFi. Hvis du trænger til at blive kølet af, kan du tage en dukkert i en af de to pools, eller bare ligge og dase i jacuzzien. På hotellet finder du også et træningslokale og Pandanus Spa, hvor du kan få massage eller prøve en af de andre eksotiske behandlinger. Hotellets restaurant serverer helt fin mad, og du spiser med udsigt til stranden.