The Island Beachcomber Hotel

The Island Beachcomber Hotel ligger lige ud til den flotte strand i Lindbergh bugten. Lige ved siden af ligger lufthavnen, og om dagen kan du se flyene lette og lande – men det generer faktisk ikke. Hotellet er hyggeligt, af lidt ældre dato, og har en pæn have, hvor alle værelserne er bygget i en stor lang snoet (det er nærmest et skråt L) bygning på to etager. Værelserne er udmærket, og alle vender ud imod havet, men de er lidt tilbagetrukket og har ikke direkte havudsigt. Her en dejlig gammel bar lige ud til vandet, hvor du kan sidde og nyde en dejlig drink og kigge ud over havet.