Tranquility Guesthouse

Tranquility Guesthouse

Tranquility Guesthouse ligger i en rolig ende af den ellers meget livlige Serendipity Beach. Det er det ideelle sted for unge og backpackere, som gerne vil have både by, barer og strandliv. Her er 12 meget simple bungalows, og nogle af dem er altså også lidt slidt, men de ligger rigtig godt, kun få sekunder fra den dejlige strand. Ejeren, Ian, er engelsk og superhjælpsom, og restauranten serverer god og billig mad, men du skal selvfølgelig også ud og prøve de mange andre gode restauranter og barer i nærheden! Selvom hotellet ligger i den rolige ende af stranden, så kan der altså godt være larm fra gaden - du bor jo i en større by.