Valle Verde Hotel

Valle Verde Hotel er et lille hyggeligt resort, der ligger midt i en fantastisk natur. Du bor i en dejlig have fuld af bananpalmer og blomstrende kaktusser, og nærmest overalt i haven, har du udsigt til flotte bjerge.  Værelserne er meget enkle, men du har aircondition og TV, og vil du sende et billede af de mange udsigter til dem derhjemme, kan du smutte i internetcaféen. Slap af i restauranten med Panama- og Peru-inspireret mad og en drink efter dagens oplevelser. Få dig også en afslappende massage og en frisk ansigtsbehandling, så du kan være frisk til næsten morgen, hvis du skal ud og vandre mere. Husk rejseparløren, for personalet kan kun de vigtigste ord på engelsk.