Village Above the Clouds

Village Above the Clouds er et helt fantastisk sted med en dejlig beliggenhed og udsigt udover Munduk Andong dalen. Det er et sted, der på alle måder er godt for krop og sjæl – og solopgangen over dalen skal du simpelthen opleve! Hotellet består af tre hytter og to værelser, der alle har en skøn udsigt. Til sunset suiterne hører et delt yogastudie, hvor du rigtig kan komme i zen til den flotte udsigt. Der er ingen aircondition på værelserne, fordi luften her i bjergene er kølig, ren og frisk. De ansatte er utroligt søde og hjælpsomme, og de står altid til rådighed. Tæt på hotellet ligger flere templer og kilder, som du kan udforske til fods. Når du vender hjem fra vandreturen, kan du nyde de lækre retter i restauranten, som bruger økologiske råvarer dyrket i egen have. Morgenmaden er også super, og her kan du bl.a. nyde kokospandekager og omelet lavet på egne, økologiske grøntsager. Når du bor på Village Above the Clouds støtter du samtidig den nærliggende skole Sareng Sami med en procentdel af hotelopholdets pris. Du kan også støtte skolen ved at tage lidt billedbøger, tandbørster, tandpasta, bolde, førstehjælpssæt eller andet med til børnene – eller måske bare spille et spil med dem?