Volcano Lodge & Thermal Experience

Volcano Lodge & Thermal Experience ligger ca. 10 minutters kørsel fra La Fortuna by, og der er parkering ved hotellet. Det er et stort sted med masser af plads og smuk natur. Her er grønne planter, plæner, blomster og varme kilder, hvor du kan hvile dine trætte ben efter en dag på farten. Her er også pool, mulighed for yoga, bordfodbold mv. Her er omkring 70 værelser, alle pæne og store med WiFI, TV og terrasse med udsigt til vulkanen. Der er en helt udmærket restaurant i forlængelse af poolområdet og en dejlig morgenmadsbuffet.