La Digue
#Dyreliv #Gæstefavoritter #Natur #Øliv #Snorkling og dykning #Storslåede seværdigheder #Strand
By - Seychellerne
På rejser til Seychellerne kommer du til helt fantastiske strande, smukke bjerge, smilende mennesker, der taler en herlig blanding af fransk, engelsk og kreol og skøn, skøn mad med masser af frisk fisk og dejlig, saftig frugt! Drømmen om livet i en hængekøje bliver om noget til virkelighed her på de enormt smukke og eksotiske øer!
Men der er også mange muligheder for de mere aktive. Til lands kan du tage på masser af vandre- og cykelture gennem det smukke grønne landskab, både oppe i bjergene og i regnskoven. Til vands har du rig mulighed for at sejle, fiske, snorkle eller dykke i det turkisblå vand.
Tag på et øhop mellem Seychellernes smukke øer. Landet har tre hovedøer, nemlig Mahé, Praslin og La Digue - og en række mindre øer, du kan besøge på udflugter. Bo på en eller flere øer på din ferie – de er alle smukke og fulde af oplevelser!
Mahé er med sine 150 kvadratkilometer den største ø i Seychellerne. Det er også på denne ø, du finder verdens mindste hovedstad, Victoria – du kan bogstavelig talt gå igennem hovedstaden på under fem minutter... selvom byen er lille, er den virkelig hyggelig, og du bør stoppe op og besøge grøntsags- og fiskemarkedet, hindu-templet, den katolske katedral og miniudgaven af Londons vartegn Big Ben.
Mahé er en skøn, grøn og frodig ø med rigtig mange lækre strande. Næsten 50 % af øen består af nationalpark, og der findes mange gode vandre- og cykelruter, der kan tage dig ud på oplevelser i den smukke natur - måske du endda får en landskildpadde at se på din vej.
Sejl fra Mahé til Seychellernes næststørste ø, Praslin, der ligger en times sejltur væk. Dette er en rigtig paradisø, og her kan du virkelig slappe af på de skønne, prisbelønnede strande og nyde den fantastiske natur.
På øen ligger nationalparken Vallée de Mai, som er på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Denne urskov er så smuk, at man i gamle dage troede, at det var den oprindelige Edens Have. I parken er der seks arter af palmer, som ikke findes andre steder i verden. Seychellpalmen er berømt for sine gigantiske frugter og anses for at være et botanisk vidunder. Frugterne kaldes "Coco de Mer" (havets kokos), for når de før i tiden blev skyllet op på strande langt fra Seychellerne troede man, at frugten kom fra store palmer på havbunden.
Og så er det på Praslin, at du kan bade på verdens smukkeste strand Anse Lazio! Her er sandet helt knitrende hvidt, vandet lysende turkisblåt, og du er omgivet af mørkegrønne palmer og lyserøde granitklipper i bløde former. Kom tidligt, for du er ikke ene om at ville opleve verdens smukkeste strand!
La Digue er en vaskeægte tropeø på bare 10 kvadratkilometer, og den ligger kun 15 minutters sejlads fra øen Praslin. På La Digue får du et indtryk af, at alting foregår i slowmotion. Indtil for et par år siden var her ingen biler - dem er der få af nu, men ellers kommer folk rundt på øen på cykel og med golfvogn. Lej en cykel, kør rundt på den lille ø og nyd naturen. Du kører på gode betonstier langs smukke strande og under lianerne i “junglen”.
Overalt på øen støder du på kæmpemæssige landskildpadder, der kun findes her og på Galapagos. De er ikke bange for mennesker, og de trasker bare rundt i ro og mag og finder grønt at spise.
Øen er især kendt for den verdensberømte strand Anse Source D'argent, der skulle være den mest fotograferede strand i verden. Selve stranden er lige så smuk som de fleste andre strande i Seychellerne, men udover det kridhvide sand og det helt krystalklare turkise vand er stranden særligt kendt for sine rigtig mange granitklipper. De lyserøde granit-klippeformationer er skabt over tiden i alverdens bløde former med hjælp fra vind og vejr.
Stranden Grand Anse er vores favoritstrand på øen - her er farverne vildere end noget andet sted: kridhvidt sand og lysende turkisblåt vand. Og der går en smuk vandrerute til to andre flotte strande nemlig Petite Anse og Anse Coco. De bliver næsten smukkere, jo længere du kommer hen. Det tager omkring 20 minutter at vandre fra en strand til den næste, men du kan belønne dig selv med en kølig dukkert efter hver vandretur.
La Digue kan slå benene væk under enhver, der ser den smukke ø!
Når du lander på Seychellerne med fly, ser du med det samme, at øerne har flotte, grønne bjerge. Og de bør opleves! Har du lyst til at være aktiv, så tag på en vandretur i disse bjerge. Alle tre øer har gode vandreruter.
Prøv ruten “Cassedent” på Mahé, som ender ved et idyllisk vandfald med en grotte, hvor du kan svømme rundt. Du kan også tage på den lidt kortere tur “Copolia Lodge Trail”, hvor du har en smuk udsigt over Mahés grønklædte bjerge, og på de helt klare dage kan du endda se over til Praslin og La Digue.
På La Digue findes også forskellige ruter, der tager dig til små, urørte strande i søgen efter havskildpadderne, der lægger æg. Du skal selvfølgelig holde dig på afstand af dem.
Hvad end du er til de nemme og hurtige vandreture med smuk udsigt eller de udfordrende vandreture, hvor det er en god idé at have en guide med, så er der helt sikkert en tur, der passer til dine behov.
Når du har suget nok til dig af alle oplevelserne til lands, kan du tage en sejltur ud på havet og få nogle helt andre oplevelser til vands.
De tre hovedøer huser mange dykkercentre, som tager sig godt af alle dykkere, lige fra begyndere til øvede. Seychellerne har nogle af de bedste dykkerspots i verden og et meget rigt og varieret undervandsliv, hvor du kan være heldig at spotte bl.a. havskildpadder, hajer, løvefisk, barracudaer og djævlerokker.
Seychellerne er ideel til dykning hele året, men de forskellige sæsoner byder på forskellige dykkeroplevelser. November til maj betragtes som de bedste dykkermåneder i Seychellerne, fordi klimaet er varmt og fugtigt og giver en klarhed på op til 30 meter.
Er du ikke til de dybe dyk, så er der også rig mulighed for at snorkle og stadig se masser af fisk. Tag fx en udflugt til Félicité Island, søsterøerne Grande Soeur og Petite Soeur eller de to kusineøer Cousin og Cousine. Her kan du snorkle i det turkise vand og forhåbentligt møde flotte fisk.
Seychellerne er en tidligere britisk koloni, og franskmændene her også været forbi. Folk her er overvejende efterkommere af afrikanske slaver og kontraktarbejdere fra Indien - og det har resulteret i lækker kreolsk mad og smagfulde karryretter. Fiskene får du ikke friskere end her, og det er som om, at de lækre drinks er lidt mere farvestrålende her end andre steder. Men billigt er det altså ikke!
Den bedste og billigste måde at opleve Seychellernes kulinariske verden på, er ved at besøge en af de mange små creole take away-boder. Her kan du købe en flamingo-box fyldt med ris, frisk fisk eller skaldyr og grøn papaya – det bliver du nødt til at prøve, når du endelig er her!
Hos C&C Travel er vi eksperter i at skræddersy rejser til Seychellerne, og det uanset om du ønsker at blive hele ferien på samme ø eller vil øhoppe på alle tre øer.
Du kan også kombinere din ferie med storbyoplevelser i Dubai. Her er oplevelserne nogle helt andre – du er landet i en af verdens mest ekstreme storbyer med verdens højeste skyskraber, kæmpemæssige shoppingcentre og vilde luksushoteller, alt sammen omgivet af støvet ørken.
Vi skræddersyr dit øhop til Seychellerne efter dine ønsker, så du får den ferie, du drømmer om. Bestil et rejsetilbud til Seychellerne eller kontakt os og lad os hjælpe dig med at skræddersy din rejse.
Seychellerne har tre hovedøer: Mahé, Praslin og La Digue, og her taler man altså i højere grad om øer end om byer. Fælles for dem er de vanvittigt smukke strande, de grønklædte bjerge og den gode stemning. Tag et kig på alle tre lige her.
I Seychellerne bor du selvfølgelig ved vandet på enten små strandhoteller eller større, lækre resorts. Fælles for dem er, at du har nem adgang til stranden, for det er jo det, du er her for!
Vi har udvalgt nogle af vores yndlingshoteller til dig, men du kan altid gå på opdagelse blandt mange flere hoteller ved at udforske “Alle hoteller”.
Ring eller skriv til Camilla
3176 4018
eva@cctravel.dk
Seychellerne er en dejlig rejsedestination det meste af året. Temperaturen ligger på omkring 30 grader, og sniger sig sjældent under 24! Vejret på Seychellerne er varmest mellem december og april, og de køligste måneder er juni til oktober.
Januar og december er de måneder med mest nedbør, og du anbefales ikke at rejse til Seychellerne i de måneder. Resten af året er der solrigt og varmt, men landets tropiske klima betyder, du skal være forberedt på nogle heftige regnskyl, der kan vare et par timer, men som altid bliver afløst af smuk solskin. En stor del af Seychellernes frodige skønhed skyldes netop nedbørsmængderne og den høje luftfugtighed.
Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!
Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Seychellerne. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.
Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.
Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af din rejse til Seychellerne.
Penge og kreditkort
Den lokale møntfod hedder rupees, og denne skal du bruge på makederne, boder samt de små butikker og restauranter. Men mange steder, som fx de større restauranter og hoteller, skal du betale med udenlandsk valuta (USD eller EURO) eller kreditkort. Du kan veksle til rupees i vekselbureauer i de store byer, hvor der også er enkelte hæveautomater.
Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens bruge din danske mobiltelefon, og internettet er også tilgængeligt. Men tjek priserne med din udbyder, det kan være dyrt.
Elektricitet og stik
Der er 240 V og trebenede stikkontakter i Seychellerne, så det er en god ide at købe en adapter.
Tidsforskel
Seychellerne er 2 timer foran Danmark (dog 3 timer ved vintertid).
Prisniveau
Prisniveauet er for mange ting sammenligneligt med Danmark, og taxaerne er endda lidt dyrere. Men køber du frugt og snacks på det lokale marked, er det billigere end i Danmark.
Drikkepenge
Seychellerne er et drikkepenge-land, og det er god skik at lægge drikkepenge på hotelværelset, give lidt til ham, der bærer din kuffert osv.
Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.
Danske statsborgere kan opholde sig max 90 dage i Seychellerne uden visum.
Du skal bare have:
For mere information kan du kontakte Seychellernes udenrigsministerium
P.O. Box 656
MaisonQuéau de Quinssy
Mont Fleuri, Mahé,
Seychelles
Telefon: +248 428 35 00
E-mail: mfapesey@seychelles.net
Web: www.mfa.gov.sc
Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.
Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.
Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.
Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.
Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Seychellerne. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.
Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:
Det gælder også rejser til Seychellerne.
Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.
Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.
Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.
Corona
Indrejsekravene i forhold til corona ændrer sig hele tiden, men forvent at du skal være færdigvaccineret samt kunne fremvise en negativ corona-test ved indrejsen. De specifikke krav vil fremgå af dit rejsetilbud. Vi har tryghedsgaranti i forhold til afbestilling og forsikring, se mere om vores tryghedsgaranti her.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.