Heliconia Grove
Heliconia Grove er 3-stjernet og ligger i skøn uforstyrret natur med direkte adgang til den lækre Cote d’Or strand. Området er roligt, og stemningen er afslappet, så du kommer helt ned i gear.
Du bor i din egen hyggelige villa af træ med en dejlig terrasse, så du kan nyde udsigten over det frodige område. Udover terrassen har du også din egen private pool, hvor du kan nyde freden og de hyggelige omgivelser. Villaen har aircondition, Wi-Fi og eget køkken. Der er ingen restaurant på Heliconia Grove, så du laver selv mad i din villa. Vil du gerne spise ude, er der dog ikke langt til de nærmeste restauranter.
I midten af haven finder du villaernes fælles grillområde. Her kan du grille friskfanget fisk på de to grills og nyde dem under den åbne pavillon, mens du spejder udover området.
Mød det søde personale, der blandt andet består af Hazel, der virkelig har styr på tingene. Personalet er 100% seychellisk, så har du spørgsmål til området, så spørg dem endelig.