Bali

Muntigunung Trekking

Gå tilbage

Muntigunung Trekking

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Songan landsbyen, der ligger smukt ved Batur søen. Her starter trekkingturen, og du skal op i højderne til næsten 1.300 meter over havets overflade. Din guide er en kvinde fra en af Muntigunung områdets landsbyer, og hun vil vise dig den sti, som mange af kvinderne i landsbyerne tidligere brugte for at komme til turistområderne for at tigge, men som i dag bruges til disse trekkingture. Du går gennem de smukke landskaber og landsbyer, og på et tidspunkt dukker havet op i horisonten. Nyd synene og lær en masse om livet her på egnen. Ved frokosttid er du kommet ned fra højderne igen, og du får et dejligt og tiltrængt måltid tæt ved stranden. Herefter går det tilbage med bil til dit hotel. Bemærk at du skal have gode, lukkede sko på og være i god fysisk form.