Bali

Bali med ekstra eventyr på Komodo-øerne

17 dages rejse fra
21.990,-

Pris per person ved 2 voksne

3 nætter Ubud, 2 nætter Munduk, 3 nætter Seminyak, 1 nat Rinca, 1 nat Labuan Bajo og 4 nætter Sanur

#Rundrejser
#Strand
#Natur
#Dyreliv
#Krydstogt
#Snorkling
#Storslået

Du starter din langtidsferie på Bali med et par dage til at opleve stemningen, de historiske seværdigheder og de smukke rismarker i Ubud. Dernæst skal du videre til Munduk, der ligger i smukke, bjergrige omgivelser i det nordlige Bali. Her bliver der dyrket masser af kaffe, vanilje og kakao, og du kan tage på eventyr i de frodige omgivelser.

I Seminyak finder du en skøn, mørkgylden strand, og ikke langt derfra ligger Balis mest berømte strand Kuta. Nu går turen til Komodo-øerne! På Rinca Island og på vej til Labuan Bajo skal du spejde efter komodovaraner, ud på en smuk vandretur og besøge en lyserød strand, der ligner noget taget direkte ud af et eventyr. Komodo-øernes natur er helt særlig med kaktussletter, smukke strande og bløde bakker med udsigt ud over turkisblåt vand og nærliggende øer.

I Labuan Bajo skal du besøge "spejlgrotten", hvor sollyset kastes smukt rundt mellem de rå klippevægge. Sidste stop på rejsen er Sanur, hvor du kan få de sidste dage til at gå med at slappe af på de dejlige strande.

Rejsen i billeder

Rejser til Bali
Pura Saraswati
Rejser til Bali
Goa Gajah grotten
Rejser til Bali
Rejser til Bali
Tag et smut til Komodo Øerne
Rejser til Bali
Seminyak
Smukke Seminyak Beach
Rejser til Bali
Rejser til Bali
Solnedgang over stranden i Sanur
Stranden i Sanur

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark
  2. Ankomst Ubud
  3. Ubud
  4. Ubud
  5. Ubud - Munduk
  6. Munduk
  7. Munduk - Seminyak
  8. Seminyak
  9. Seminyak
  10. Seminyak - Rinca Island
  11. Rinca Island - Labuan Bajo
  12. Labuan Bajo - Sanur
  13. Sanur
  14. Sanur
  15. Sanur
  16. Sanur
  17. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
17 dages rejse fra
21.990,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark
Så går flyveturen omsider mod det indonesiske ørige. De skønne øer har hver deres særpræg, men har det tilfælles, at de byder på dejlige oplevelser. Grønne rismarker, frodig jungle, et utal af hinduistiske templer, forskelligartet dyreliv, fantastisk kunsthåndværk, et rigt kulturliv - og så selvfølgelig strande, strande og strande... Brug den lange flyvetur til at overveje, hvordan du har lyst til at bruge din ferie.

Dag 2

Velkommen til Ubud!

I dag bliver du budt velkommen til Ubud.

Ubud er vel en af denne verdens mest kendte, små kunstnerbyer – et sted du skal og bør være i nogle dage, så du kan nå at opleve det hele: Stemningen i byen, de mange kunstmuseer, gallerier, områdets smukke templer, historiske seværdigheder og ikke mindst de smukke rismarker. Byen er foruden sine templer kendt for sine restauranter, som er smukt indrettede. Det er virkelig en fornøjelse at gå rundt og vælge, hvor man skal slå sig ned – maden er ikke altid så fantastisk igen, da der er mange europæiske menuer, men indretningen af restauranterne er noget for sig. Med de smukke tallerkener og dekorationer – ja, hvor er her dejligt.

Rismarker i Ubud
Måske ser du folk, der arbejder i markerne
Goa Gajah elefantgrotten
Søde drenge i Ubud
Pura Saraswati
Risterrasser

Dag 3 - dag 4

Nyd et par dag i dejlige Ubud

Det er ikke svært at komme rundt i Ubud til fods, så du kan nemt gå rundt at besøge alle de små gallerier, der bugner af kunst i forskellige udformninger. Området er kendt for deres exceptionelle træudskæringer, så det bør du tage dig tid til at kigge på.

Du kan også tage på vandring ind i abeskoven, Monkey Forest, som ligger lige syd for bymidten. Her kan du se de sjove makak-aber og det flotte tempel. Tæt på Ubud findes også det store Goa Gajah (elefanthulen), som ligger i fantastiske omgivelser, beklædt af en tyk skov. Nærmest som Indiana Jones skal du gå igennem skoven ned af de smalle trapper, for at komme ned til dette flotte sted. Der er hellige vandhuller som er lavet tilbage i 800-tallet, og til at passe på vandhullerne, udhuggede og udsmykkede man nogle “vagter”. Dette fantastiske sted er kommet med på UNESCOs verdensarvliste og er helt sikkert et syn værd.

I Ubud finder du også templer nok til at gå på opdagelse en hel dag blandt disse smukke og alligevel enkle, religiøse “hverdagshuse”. Templerne er en meget vigtig del af Balis kulturrigdom og de er det, der har gjort Bali til Gudernes Ø. Religionen er Hindu, i dette store, muslimske land, og denne form for hinduisme udarter sig bare så smukt. Om eftermiddagen sidder alle kvinder og fletter små minikurve, der bruges til at sætte blomster og lidt mad i, og som de lægger overalt på fortove, gader, i huse og forretninger oftest om morgenen. Du mærker balinesernes enkle og stærke tro overalt.

Tegenungan vandfaldet i Ubud
Dans i Ubud
Monkey Forest
Et hus i Ubud
Det smukke grønne landskab

Dag 5

Oplevelser på vej til Munduk

Du bliver hentet kl. 8 om morgenen, og så går turen ud blandt de smukke rismarker. Turens højdepunkt er Bedugul Mountain Resort med den smukke udsigt ud over søen Lake Beratan og Ulun Danu templet – det smukke tempel, der nærmest er blevet kendetegnet for Bali. På vejen stopper du ved Mengwi, der tidligere var et kongeligt tempel, og du skal også et smut forbi Alas Kedaton Monkey Forest , hvor aberne har indtaget et helt tempelområde. Du kører forbi Jatiluwihs helt fantastisk smukke, lysegrønne risterrasser, der ligger for foden af bjergene og strækker sig helt ud til vandet. Her går bønderne rundt i den kølige bjergluft og høster eller sår, og du får et indblik i det landlige liv i bjergene.

Nu fortsætter du mod Munduk! Munduk er en lille by, der ligger fredfyldt i et bjergrigt område. Byen er kendt for sin dyrkning af vanilje, kaffe og kakao – en del af kaffen dyrkes efter en traditionel metode, der har sine rødder i hinduismen og er baseret på tanken om, at lykke opnås gennem gode relationer til Gud, mennesker og miljøet. Ikke overraskende dyrkes der en del økologisk og ’fair trade’ kaffe på Bali. Du kan opleve det maleriske, bjergrige område samt besøge kaffeplantager, vandfald eller små nærliggende landsbyer. Bemærk, at der kan være koldt og måske tåget i Munduk i perioden december–januar.

Ulun Danu templet
Frodige Munduk
Glade børn i Munduk
Skøn natur ved Munduk
Munduk vandfaldet
Ældre dame i Munduk

Dag 6

Tag på opdagelse i Munduk

I Munduk er der masser, du kan tage dig til. Hjemmefra kan du bestille forskellige udflugter og aktiviteter.

Du kan fx bestille en vandretur med guide gennem kaffemarker og lokale landsbyer, eller du kan få en guide til en rundtur på det lokale marked. Vil du gerne lære noget om det traditionelle, balinesiske køkken, kan du prøve et madlavningskursus – og bagefter mæske dig i de lækre retter. Du har også muligheden for at leve dig mere ind i den balinesiske kultur. Du kan enten lære at bede til de balinesiske guder, som balineserne selv gør det, eller du kan blive undervist i, hvordan du spiller traditionel, balinesisk musik. Vil du gerne forkæle dig selv lidt, kan du enten få en massage eller få fornyet energi hos en healer.

Du kan også tage en tur til Munduk-vandfaldet. På vejen kører du forbi gårde, hvor der bliver dyrket kaffe, kakao, ris, vanille og kryddernelliker. Vandfaldet er højt og falder mange meter ned i en lille sø, og hvis du har lyst, kan du bade i bruset fra vandet. Hvis du ikke vil have våde fødder, kan også bare gå rundt og nyde den dejlige natur omkring vandfaldet.

Dag 7

Velkommen til Seminyak!

I dag ankommer du til Seminyak!

Seminyak er en hyggelig og rolig strandby på Balis vestkyst, og her er simpelthen den dejligste stemning!  Byen er kendt for sine smukke solnedgange, og den lange, brede, mørke sandstrand byder på skønne gåture med fantastisk udsigt ud over vandet. Her er masser af sjove shoppingmuligheder med små boder, der sælger farverige sharoner, perlebesatte tasker, stråhatte, små træfigurer og meget andet.

Langs stranden er der er et hav af restauranter med skøn mad, og selvom her selvfølgelig kommer turister, så bliver det ikke for tætpakket og larmende. Dykkerbutikkerne arrangerer ture ud til vestkystens bedste dykkesteder, og det er også muligt at leje surfbrætter og tage en tur på strandens store bølger. Som du måske ved, er havet ved Bali ofte lidt voldsomt, så du skal være forsigtig, når der er for mange store bølger, til gengæld er det et vidunderligt sted, for dem der vil prøve at surfe… tør du?

Seminyak
Smukke Seminyak Beach
Søde børn i Seminyak
Slap af i en liggestol
Spis masser af lækker mad i Seminyak
Familie i Seminyak

Dag 8 - dag 9

Nyd livet i Seminyak og besøg måske Kuta stranden

Nu skal du bare nyde livet! Oplev den hyggelige by og den skønne strand, hop en tur i bølgerne, slap af med gode bøger og spis lækker mad på restauranterne.

Hvis du vil væk fra vandet, kan du besøge det antikke Pura Petitenget tempel, som er flere hundrede år gammelt. Templet er ikke så stort, men det ligger smukt i et grønt område og er helt sikkert et besøg værd! Det bliver stadig brugt af byens beboere, som hver dag kommer og ofrer mad og brænder røgelse. Det er især en oplevelse at se templets farverige, månedlige strandceremonier, hvor de troende ofrer til guderne og danser spirituelle danse. I byen er der også flere museer, heriblandt Buddha Gallery Bali med forskellige antikke buddhastatuer og – skulpturer i træ og bronze.

Du kan også tage på udflugt og besøge det berømte Tanah Lot tempel, der er det mest berømte af Balis 7 “søtempler” – dvs. templer, der er bygget til ære for havets guder. Tanah Lot ligger flot på en klippe i havet og siges at være bevogtet af giftige søslanger.

Seminyak-stranden ligger tæt på Kuta-stranden, som er surfernes paradis og Balis mest berømte strand! Her finder du alt fra Hard Rock Café, til små, hyggelige spisesteder. Her er masser af shopping og masser af bølger at surfe på! Her er alle slags mennesker, som nyder atmosfæren i og omkring Kuta. Kuta by byder også på god shopping og et spændende natteliv. Når dagen lakker mod enden, er der ikke noget smukkere end solnedgangen på Kuta, og det trækker tusindvis af mennesker til stranden. Her ligger også mange steder, hvor du kan deltage i yoga- og meditationshold, hvor du bliver guidet igennem denne oplevelse af rendyrket afslapning og velvære.

Tanah Lot templet
Tag en tur til Kuta Beach
Sød pige i Seminyak
Kuta Beach
Gå på opdagelse på Kutas natmarked
Bod med blomster

Dag 10

Velkommen til Rinca Island på Komodo øerne!

I dag skal du flyve fra Bali til Komodo lufthavn.

Her bliver du hentet og kørt til havnen, hvor du sejler i to timer til den smukke ø, Rinca Island. Du spiser frokost på båden, mens du ser dig omkring og nyder udsynet til det smukke hav og de små øer.

Nu skal du se Komodovaranernes ø! Det bliver den kaldt med god grund, for det vrimler simpelthen med de mystiske, hvæsende øgler, og der er god sandsynlighed for, at du støder på dem i den skønne natur. Du starter med at gå i to timer i gennem små, frodige skove og over den åbne slette, som er omgivet af smukke palmer. Det er på denne rute, at du har bedst mulighed for at se komodovaraner, for du går forbi deres reder og deres jagtmarker, og hvis du er heldig ser du dem jage.

Du slutter af med at gå over stejle skråninger på toppen af øens bakker, og her er simpelthen den skønneste udsigt over øen. Du overnatter på båden.

Smukke Rinca Island
Komodovaran på stranden
Dejlig krystalklart vand
Par på Rinca Island

Dag 11

Udflugter i naturen på de dejlige Komodo øer

Du sejler fra Rinca Island til Komodo Island, hvor du skal på en kort vandretur, der varer omkring halvanden time. På øen lever der masser af vilde dyr, og du går blandt andet forbi et lille vandhul, hvor der ofte kommer rådyr og vildsvin og drikker. Måske kan du også være heldig at se komodovaraner, der ligger og hviler ved vandet, mens de venter på et bytte. Du vandrer op hele vejen op ad Sulphurea Hill og Frigate Hill – to frodige, grønne bakker, hvor du har en smuk udsigt ud over hele øen og langt ud over havet.

Når du er tilbage på båden, sejler du videre til en lyserød strand, der ser ud som om, den er taget direkte ud af et eventyr. Den sjove strand får sin rødlige farve fra knuste, røde koraller, og det er et af de smukkeste steder på øen. Her kan du bruge masser af tid – enten på at ligge og nyde solen i sandet eller ved at udforske havet og de smukke koraller med snorkel og dykkermaske!

Efter strandturen sejler du tilbage til Labuan Bajo og overnatter i nat på hotel.

Den smukke natur
Stranden med pink sand!
Flyvende hunde på Komodo Island
De smukke, grønne bjerge
Huse på pæle lige ud til vandet
Undervandsverdenen ved Komodo

Dag 12

Tur til Batu Cermin grotten og videre til Sanur!

Du tager en tidlig tur til den flotte grotte, Batu Cermin, der bliver kaldt for spejlgrotten. Sollyset kommer ind gennem et hul foroven, og strålerne bliver kastet frem og tilbage mellem de rå klippevægge, så grotten får et helt særligt lys. Flagermusene søger tilflugt for solen i grottens mørkeste hjørner, og hvis du er meget heldig, ser du områdets specielle edderkopper, som også bor i grotten. De piler hen over klippevæggene og er væk lige så hurtigt, som de dukker op. Rundt om grotten er der skov. Gå en tur i skoven og kig op i træerne, hvor der lever langhalede aber.

Nu skal du videre til skønne Sanur!

Sanur er en dejlig by med masser af små butikker og restauranter, og alligevel er her en fredelig og afslappet stemning. Langs stranden har du mulighed for at slappe af ved en restaurant eller hygge dig ved en bar med en kold forfriskning. Området er skønt for familier, par og livsnydere! Her er en flot, bred strand, så der er ingen undskyldning for ikke at få slappet af, og du kan endda få massage direkte på stranden. Som du måske ved, er havet ved Bali ofte lidt voldsomt, så du skal være forsigtig, når der er for mange store bølger. Til gengæld er det et vidunderligt sted for dem, der gerne vil prøve at surfe.

Bankaer på stranden i Sanur
Sanur stranden
Solnedgang over Sanur
Bænk ved vandet

Dag 13 - dag 15

Et par dage til at dase på stranden i Sanur

I Sanur kan du bruge masser af tid på den dejlige strand og bare nyde, hvor lækkert her er!

Hvis du en dag vil ud og opleve lidt, er der mulighed for at leje en cykel og cykle en tur langs den 5 km lange cykelsti, der snor sig parallelt med det smukke hav.

En af dagene kan du tage en tur ind til byen – bestil en taxa, de er ikke så frygteligt dyre. Så kan du vandre rundt og opleve denne lille by, hvor alt kan købes. Her er sjovt, moderne tøj og alverdens tingeltangel.

Hvad med at leje en bil med chauffør en dag? Se på kortet over øen og bestem dig til, hvor du vil hen. Vi anbefaler dig at starte tidligt om morgenen, før den voldsomme trafik starter. Kør fx til øens vestside, hvor der er få mennesker og smukke, ukendte strande. En anden dag kan du køre østpå og opleve hyggelige, små havnebyer. Eller du kan tage en hel dag til rismarkerne i det nordvestlige Bali. Er du til action, så er Bali kendt for sin river rafting og har desuden nogle fantastiske vandrutsjebaner med omvendt salto og alverdens andre skøre ting. Der er meget at lave for de aktive, men hvis det hele bliver lidt for meget, kan du altid tage på stranden og komme ned i gear igen.

Du kan også tage til Nusa Lembongan, en lille ø på kun 8 kvadratkilometer. Her er der fred, ro og dejlige omgivelser. Du kan nyde de skønne strande og gå eller cykle rundt langs stierne. Her er næsten ingen biler, og næsten ingen veje, så tag den med ro og nyd omgivelserne. Her er god snorkling og dykning ved nærliggende koralrev, og her er også gode bølger til surfing. Den lille by Lembongan Village er hyggelig at besøge, og tæt på ligger der flere steder, der producerer tang til kosmetikbranchen. Helt klart et besøg værd.

Den skønne strand
En af de små, dejlige strande
Das i en liggestol
Piger ved stranden

Dag 16

Afrejse fra Indonesien
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Bali. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Bali!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Denpasar-Labuan Bajo-Denpasar-Danmark.
  • Alle transporter på Bali foregår med privat bil/minibus.
  • Transporten mellem Labuan Bajo, Rinca Island og Komodo Island foregår med båd. Du har en overnatning ombord på båden.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Denpasar t/r.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 14 overnatninger. 13 med morgenmad og 1 på båd med fuld pension.
  • Udflugt til tempel og marked på vej til Munduk.
  • Vandretur på Rinca Island.
  • Vandretur på Komodo Island og sejltur til en lyserød strand.
  • Udflugt til Batu Cermin grotten fra Labuan Bajo.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk julemiddag (25/12) og/eller nytårsmiddag (31/12).
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).