#Gæstefavoritter
#Kultur
#Storslåede seværdigheder

Rejser til Bagan

Bagan havde sin storhedstid fra år 1056 og 200 år frem. I denne periode blev der bygget over 13.000 templer, pagoder og klostre i byen, og Bagan blev et berømt center for buddhistisk lære, som munke valfartede til fra store dele af Sydøstasien. Der findes stadig over 2.200 religiøse bygningsværker i Bagan, som alle ligger inden for område på 25 x 25 km. Hvor du end kigger hen, vil dine øjne lande på en smuk pagode med utrolige detaljer og smukke Buddha-figurer.  Når du går rundt i Bagan tidligt om morgenen, møder du lange kolonner af munke i safranfarvede dragter, der går rundt for at indsamle mad. Bagan by, der ligger ved siden af tempelområdet, byder på måske det bedste marked i hele Burma. Her kan du købe hvide bomuldsskjorter, smukke saronger, friske cigarer fra Inle området, træudskæringer og smukke lak-skåle, der laves af hestehår. For at få mest muligt ud af din tid i Bagan, kan du enten leje cykler eller el-scootere, og selv transportere dig rundt, eller du kan hyre en hestevogn og blive kørt rundt til alle de store seværdigheder. Eller hvad med en tur i luftballon over tempelområdet i solopgangens skær? Det er uden tvivl en af verdens smukkeste udsigter!

Billeder

Det kæmpemæssige tempelområde i Bagan
Bagans templer
Morgendis over templerne
Det kæmpemæssige tempelområde i Bagan
Folk i Bagan by

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Bagan

Oplevelser