Gå tilbage

Rejser til Irrawaddy

Irrawaddy River – også kaldt Ayeyarwaddy – er Burmas største flod, og den løber hele vejen fra nord til syd gennem kendte byer som Bagan og Mandalay. Den er især kendt under et andet navn nemlig ”The Road to Mandalay”, som Rudyard Kipling kaldte den i sit digt af samme navn – men herhjemme kender vi nu bedre Kai Friis Møllers version ”Oh, den vej til Mandalay”. I det sjette århundrede var det en vigtig transportkanal, og Det Britiske Imperium brugte den meget under kolonitiden. Den bliver stadig brugt til transport af handelsvarer, men den er også populær til flodkrydstogter! Der er nemlig masser at opleve på vejen fra Bagan til Mandalay – eller modsat. Du kommer blandt andet forbi den mærkværdige men meget imponerende Mingun pagode, som er bygget ind i en kæmpe klippekolos og måske egentlig snarere er en grotte. Byen Sagaing ligger også undervejs, og den er især et besøg værd på grund af de mange, mange smukke pagoder. Du kan allerede se en del af dem fra skibet, men der er flere, end du lige tror. Den vigtigste – og flotteste – er Soon U Ponya Shin på toppen af Sagaing Hill, og her er også en enestående udsigt! Yandabo Village ligger også langs floden, og her får du lertøj for alle pengene, for her bliver produceret krukker i massevis – du har næsten med garanti aldrig set så mange krukker i dit liv! I floden lever de sjældne og meget truede Irrawaddy delfiner, der har en sjov lyserød farve, og så er der faktisk også hajer, nemlig Irrawaddy-flodhajen. 

Billeder

Udsigt ud over Irrawaddy
Tempel ud til Irrawaddy floden
Irrawaddy floden
En af de sjove Irrawaddy-delfiner

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af