Chatrium Hotel Royal Lake
#Balkon #By #Centralt i by #Elevator #Familiehotel #Familieværelser #Fitness #Forbundne værelser #Hotel størrelse #Køleskab #Minibar #Parhotel #Pool #Restaurant #Spa
Hoteller - Burma - Yangon
Yangon bærer tydeligt præg af at have været under britisk kolonistyre, og det siges endda, at det er den by i Sydøstasien, der har det største antal bygninger fra den britiske kolonitid. Byens vartegn er imidlertid den mere end 2000 år gamle Shwedagon Pagoda, hvis 109 meter høje, gyldne tårn er et imponerende syn. Den høje guldpagode tager helt pusten fra enhver besøgende. I dette fattige land er der mere guld lagt på den massive betonbygning, end der er i Englands nationale bankboks. Der er lagt så mange lag af guld og bladguld, at regnvandet tager noget af det med sig, når det løber ned over. Derfor er der blevet bygget vandkanaler, hvorfra munkene samler guldet op, og igen sætter det på pagoden. Yangon byder også på en af de største liggende Buddhaer i Burma. I en kæmpestor og mindre køn bygning med bliktag ligger Buddhaen med armen under hovedet og hviler og mediterer. Husk at se Buddhaen under fødderne – de er dækket af symbolske glasmosaikker. Hvis du kunne tænke dig at vide, hvordan din fremtid ser ud, er her flere håndlæsere. Tag en slentretur langs de brede gader og besøg bazarens små, snørklede stræder. Få et ønske opfyldt ved at sætte blomster ved en Buddha i Sule Pagoden, og besøg den store, katolske katedral, St. Mary. For en lidt alternativ sightseeing tur, tag da med det ganske almindelige tog, Circle Line, så kommer du ud på en 3-timers tur rundt i byen og kan opleve hverdagen på tæt hold. Aftensmaden kan du finde på en lille lokal restaurant eller på det store "flydende" guldpalads, Karaweik Palace Restaurant med et fantastisk danseshow som underholdning. Husk også at få en ”afternoon tea” på The Strand, som ligger nede ved floden. Dette er indbegrebet af kolonitid.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.