Pullman Yangon Centrepoint
Pullman Hotel er et stort og flot hotel, meget centralt beliggende i storbyen. Der er udsigt til floden fra nogle af værelserne. Hvis du er et rigtigt badedyr, så kan du gøre brug af hotellets udendørs swimmingpool, og ellers kan du smække benene op på sengen, på værelset, og bruge den tilgængelige wi-fi-forbindelse til at surfe med, hvis du altså kan få den til at fungere. Skulle du være i fare for at kede dig, findes der også et stort fladskærms-tv på værelset, med en masse kanaler. Alle værelser er udstyret med aircondition, eget badeværelse med badekar, og et siddeområde. Pullman Hotel tilbyder en velsmagende international morgenmadsbuffet. Der findes 2 forskellige restauranter, hvor der bliver serveret henholdsvis italiensk og internationale retter. Du kan slutte aftenen af med en cocktail på Gustave Lobby Bar & Lounge.