Burma

Cykeltur til Nampan Village på Inle Lakes østside

Gå tilbage

Cykeltur til Nampan Village på Inle Lakes østside

På denne udflugt skal du ud at udforske små landsbyer langs søbredden. Du hopper på jernhesten og cykler forbi flere maleriske landsbyer. Du gør holdt flere steder – måske du stopper op og får en sludder med de lokale munke ved skovklosteret i Maing Thauk? Undervejs kommer du selvfølgelig også forbi udsigtspunkter, hvor du kan nyde synet over søen. I løbet af dagen spiser du en traditionel Intha-frokost i et Intha-hus og fortsætter derfra med båd for at besøge en lokal cheroot-fabrik. Cherooten er en filterfri cigaret, hvor begge ender klippes under fremstillingen. Du besøger også et af de ældste klostre bygget på pæle på søen, og selvfølgelig de berømte flydende haver på Nampan. Efter en lang dag med nye oplevelser, sluttes dagen af med en bådtur tilbage til hotellet.

Billeder

Lokale burmesere
Lokale burmesere
Den skønne natur