Filippinerne

Tur med koralrev og paradisstrande

Gå tilbage

Koralrev og paradisstrande ved Coron

Tag på halvdagstur til et ubeboet ø-paradis, med båd fra Club Paradise på Dimakya Island. Du kan enten besøge Malpagalen Island, Dimalanta Island og Diatoy Island. Alt du skal gøre er at informere personalet om, hvilken ø du ønsker at besøge, og om du vil afsted med andre gæster eller med en snorkelguide. Alt, du skal have med, er solcreme, let tøj og selvfølgelig badetøj. Hvis du vil opleve det smukke koralrev ud for øen, kan du også tage dit snorkeludstyr med. Du får en madpakke, snacks og drikkevand med.

På Malpagalen Island får du ingen naturlig skygge, øen er blot en lille sand-ø med nogle stenede klipper. En lidt speciel oplevelse, men her kan du virkelig fornemme det at være på en øde ø. Personalet sørger for nogle parasoller, så du kan få lidt læ for solen. Øen ligger ca. 15 minutter væk fra Club Paradise.

Dimalanta Island er en smuk ø med kridhvid sandstrand og grøn natur, øen har mange høje koraller, som er ret pragtfulde! Båden kan ikke lægge til ved kysten, så her kan du enten tage en lille båd eller hoppe i vandet og selv svømme ind til øen. Husk dykkerbrillerne, så du kan se det smukke koralrev, der ligger lige udenfor øen. Dimalanta Island ligger ca. 40 minutter væk fra Club Paradise.

På Diatoy Island har du rig mulighed for at sidde i skygge under de grønne træer. Bølgerne kan være lidt hårde, så vær lidt opmærksom, når du tager en dukkert i det krystalklare vand. Øen ligger 45 minutters bådtur væk fra Club Paradise.

Billeder

Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne