Lyt og smag dig gennem Georgetown
Denne aftentur er perfekt for dig, der både vil opleve kultur og have fantastiske madoplevelser sammen. På turen går du gennem Penangs gader, imens guiden fortæller dig historier, der har været med til at skabe byens kultur. Du får mulighed for at smage på lækre, lokale retter, og du hilser på byens beboere, når du besøger gadesælgere og hører dem fortælle deres personlige historier. Du slutter turen af på en af Penangs bedste barer med en forfriskende cocktail. Nyd en friaften uden børn – denne tur er nemlig kun for voksne.
Turen starter ved St. George Kirke, hvor du mødes med de andre gæster. Vær opmærksom på at du selv skal finde hen til mødestedet for udflugten. Spørg evt. i hotelreceptionen og få dem til at arrangere en taxa til adressen.