Maldiverne

Hanimaadhoo

Gå tilbage

Rejser til Hanimaadhoo

Hanimaadhoo er en af de skønne øer i Haa Dhaalu Atollen, og det er en af Maldivernes beboede øer. Det vil sige, at du både kan få skønt resortliv med kridhvid sandstrand, palmer og turkisblåt vand – OG opleve den maldiviske kultur og dagligdag i den lille by på øen. 

Hele øen er omkranset af kridhvidt, blødt sand med uendelige rækker af palmer og udsyn over det fortryllende turkisblå vand. Du kan snorkle direkte fra stranden eller tage på spændende snorkleture, hvor du kan være heldig at snorkle med djævlerokker, revhajer og skildpadder.

Øen er knap 7 km lang, så du kan nemt låne en cykel på hotellet og køre rundt i lokalsamfundet. Her bor omkring 2500 mennesker, og gaderne er fulde af skolebørn i uniform med hvide tørklæder og fiskere, der lægger til i vandkanten og renser deres fisk på båden. Hanimaadhoo er en muslimsk ø, og skikkene er derefter. Der bliver ikke serveret alkohol nogen steder på øen, og du skal klæde dig efter de lokale skikke. Dit hotel har en barbåd liggende ude i vandet, som du kan blive sejlet ud til hver aften fra kl. 18, hvis du trænger til en drink i solnedgangen.

Når du går rundt på øen, er det god stil at tildække skuldre og ben (shorts og t-shirt er helt fint). Lokale øer har en bikini beach, hvor det selvfølgelig er tilladt at have badetøj på, og på resortets område, må du selvfølgelig også gerne bade i badetøj. Dog skal du have tøj på på restauranter og andre indendørs områder. Det var først omkring 2010, at rejsende fik muligheden for at besøge de lokale øer i Maldiverne. Indtil da kunne turister kun bo på resortøerne, og derfor er turismen på de lokale øer stadig et forholdsvis nyt fænomen.

Du kommer ikke til at kede dig, for hotellet, stranden og vandet byder på masser af oplevelser. Du kan få sved på panden i fitnesscenteret, besøge spaen og nyde en balinesisk massage, spille beach volley, sejle i kajak, prøve kræfter med windsurfing og paddle boards eller tage på udflugter ud på vandet.

Billeder

Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Hanimaadhoo

Flere hoteller i Hanimaadhoo