Nepal

Chitwan Nationalpark

Gå tilbage

Rejser til Chitwan Nationalpark

Chitwan Nationalpark har frodigt græsland og tæt skov, og her kan du forvente spændende safarioplevelser. Kig efter de sjældne pansernæsehorn, krokodiller, bisonokser, vildsvin, aber, hjorte og et imponerende antal af fugle (der er registreret over 400 arter!), og hvis du er heldig, kan du endda se den bengalske tiger, læbebjørne og leoparder. En safari foregår i jeep eller i kano på Rapti-floden, der ligger i den nordlige del af parken. Flodens bredder er hjemsted for solbadende sumpkrokodiller og de unikke, langsnudede gavial-krokodiller. I området bor Tharu folket, der i modsætning til folkene i bjergene lever i hytter bygget af ler, og brugeroksekærrer til transport. Besøg en landsby og få lidt indblik i deres hverdag. 

Billeder

Et næsehorn i Chitwan Nationalpark
Dejlig natur
Legesyg elefant i Chitwan Nationalpark
En landsby nær Chitwan