Wild Elephas Udawalawa
Wild Elephas ligger i Udawalawa, 10 km fra Udawalawa Nationalpark, hvor du kan komme helt tæt på det flotte dyreliv, og være heldig at se både elefanter og vandbøfler. Her får du en autentisk oplevelse midt i natur, og flotte grønne omgivelser. Du får ingen spabade, fladskærms-tv med nyeste film, og du skal ikke regne med, at der er en brugbar internetforbindelse. Til gengæld får du overnatning i telt, med en masse fuglefløjt og naturlyde, i en meget komfortabel seng. Har du svært ved at få tiden til at gå, så spring i swimmingpoolen og slap af resten af dagen. I restauranten bliver der serveret asiatisk morgenmad, og alle andre af dagens måltider, kan også indtages på stedets restaurant.