Centara Mae Sot Hill Resort
#A/C #Elevator #Familiehotel #Forbundne værelser #Hotel størrelse #Natur #Parhotel #Pool #Restaurant #WiFi
Hoteller - Thailand - Mae Sot
Mae Sot ligger i det vestlige Thailand tæt på Burma, og byen vrimler med forskellige kulturer. På det farverige, summende marked midt i byen møder du både thaier, burmesere, folk fra Hmong og Karen-stammerne og muslimer i burkaer – og de mange varer på markedet afspejler de forskellige folkeslag. Gennem tiden har byen været centrum for handel med juveler, jader og teaktræ, og derfor vrimler det med butikker, der sælger lige netop disse små skatte. Lej cykler eller motorcykler i byen og tag rundt og se seværdighederne. Her er blandt andet et gibbonabereservat, et væld af varme kilder, en flot Buddha statue, flere templer og det flotte Phra Charoen vandfald. Du kan også tage en tur til Burma og se dig omkring i byen Myawaddy. Rundt omkring Mae Sot er der smuk natur og adskillige nationalparker – blandt andet den smukke Umphang dal med UNESCO-området Umphang Wildlife Sanctuary, hvor der er urskov, bjerge, vild natur og masser af dyr. Tag på trekking i den smukke natur og se de flotte vandfald Ti Lojor og Ti Lor Su – særligt det sidste er en helt fantastisk oplevelse! Det er det sjettestørste vandfald i verden, og det er altså helt fantastisk smukt.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.