Thailand

Udon Thani

Gå tilbage
#Storby

Rejser til Udon Thani

Udon Thani er en relativt stor by, der ligger tæt på grænsen til Laos. Dette er en levende by, som mange handlende og rejsende kommer igennem på vej til og fra Laos, og som folk fra oplandet tager til ind for at handle. Her er måske ikke så mange seværdigheder, men byen byder da på lidt templer fra forskellige tidsaldre, et par gode museer og en smuk park. Thailand er kendt for sit fantastiske køkken, så når sulten melder sig, kan du spise på et af byens mange gadekøkkener, fx i nærheden af frugtmarkedet, hvor der mange steder serveres lækker thai mad. Der findes flere interessante og smukke steder at besøge tæt på Udon Thani. Kan du lide blomster, bliver du nødt til at besøge Udorn Sunshine Orchid Farm lidt uden for byen. Her kan du se den berømte dansende orkidé, der er blevet fremavlet her og købe både orkidé-te og parfume. Flere blomster finder du ca. 50 kilometer fra byen på Red Lotus Sea - en stor sø, der fra december til og med februar er dækket af millioner af røde lotus blomster. Er du mere til kultur, så skal du tage til Ban Chiang en times tid fra byen. Her er et museum med skeletter, ting og sager og specielt mange flotte lerkrukker, der er udgravet i området og dateret op til 4.000 år gamle. En blanding af natur og kultur finder du i Phu Phra Bat Historical Park ca. 65 kilometer fra Udon Thani. Her er surrealistiske naturlige klippeformationer, hvoraf nogle har templer indeni, andre har hulemalerier fra bronzealderen og andre har inspireret lokale legender. Du kan også besøge Khon Kaen, der ligger halvanden time herfra. Byen er en større universitetsby, der er omgivet af parker og masser af templer. Op mod grænsen til Laos kan du gå over Friend Ship Bridge eller besøge det smukke Wat Pa Phu tempel med det ikoniske turkise tag. 

Billeder

Den røde lotussø i Udon Thani
Phu Kon skovtemplet
Langtidsferie i thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Phu Phra Bat historiske park

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Udon Thani

Flere hoteller i Udon Thani