Thailand

Centara Q Resort Rayong

Gå tilbage

Centara Q Resort Rayong

Centara Q Resort Rayong er et moderne, ja faktisk næsten futuristisk hotel, men det er alligevel rigtig hyggeligt! Det er bygget med fine, arkitektoniske detaljer og rene linjer, og det ligger lige ud til den østlige ende af Laem Mae Phim Beach. Her er 41 lyse, gode værelser indrettet helt i hvidt, og du får din egen balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten ud over havet. Og så får du i øvrigt også TV, DVD, aircondition, minibar og gratis wifi. Her er en dejlig pool med poolbar, en strandbar med lækre sandwiches og drinks og en restaurant med skøn mad, som du kan nyde med udsigt ud over vandet. Hvis du trænger til lidt forkælelse kan du gå i hotellets spa, dyrke morgenyoga på stranden eller træne i fitnesslokalet. Morgenmaden er god, og personalet er super effektive. Hotellet ligger 1,5 times kørsel fra Rayong by, så du er lidt langt fra alt, men du kan gå ind til et par lokale restauranter på 10 minutter.

Aircondition
Balkon
Elevator
Fitnessfaciliteter
Køleskab på værelset
Lille hotel
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi

Billeder

Centara Q Resort Rayong
Den dejlige pool
Afslapning på stranden
Værelse
Badeværelse
Sjove detaljer
Restaurant
Restaurant