Thailand

Tur til elefantparken

Gå tilbage

Tur til elefantparken

Du bliver hentet på hotellet om morgenen og kører i en time til Elephant Retirement Park i Chiang Mai. Reservatet går meget op i dyrevelfærd, og elefanterne her på stedet har det rigtig godt!  I løbet af dit besøg når du at lære dem rigtig godt at kende, og du kan tydeligt se, at de er glade. Du hilser på de rare dyr, og hvis du giver dem lidt frisk frugt eller et sukkerrør, er du allerede et skridt tættere på at få en ny bedste ven. Du lærer om forskellene på de asiatiske Maximus elefanter og de afrikanske Loxodanta elefanter, og så er det tid til en lille gåtur! Du skal se elefanterne tage mudderbad, og du kan også selv hoppe i, hvis du har lyst! Du spiser en dejlig, traditionel thai frokost, og bagefter går du med elefanterne ned til floden, for nu er det tid til et rigtigt bad. Vask og skrub de store dyr og se, hvordan de leger i vandet. Bagefter går du tilbage til parken, og nu kan du læne dig tilbage på balkonen og slappe af med en drink, mens du nyder synet af elefanterne, der trasker rundt i landskabet. Du er tilbage på dit hotel om aftenen. Gå ikke glip af denne super hyggelige udflugt på din rejse i Thailand.

Billeder

Tur til elefantparken
Tur til elefantparken
Tur til elefantparken
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand