Grækenland

Athen

Rejser til Athen

Grækenlands hovedstad, Athen, er en fantastisk by. Den er en skøn blanding af nyt og gammelt, og her er noget for enhver smag! Athen er symbolet på det antikke Grækenland og har nogle af de mest imponerende antikke seværdigheder og arkæologiske monumenter. Samtidig er Athen en storby i rivende udvikling, der har en masse at tilbyde, når det gælder shopping, byliv, arkitektur og fantastisk mad. 

Glæd dig til at smage souvlaki, moussaka, tzatziki og græske salater på hyggelige restauranter og shop dig fat i byens mange butikker. Især i bydelen Kolonaki ligger modebutikkerne side om side. Oplev historiens vingesus og besøg den gamle romerske agora – gamle, historiske ruiner, Hephaetus-templet og Akropolis.

Akropolis - templet over dem alle

Øverst på listen over seværdigheder i Athen er Akropolis, og et besøg hertil er næsten som at rejse tilbage til det antikke Grækenland.

Akropolisklippen, oldtidens religiøse centrum og arnested for de græske guder, er hjemsted for flere af de mest berømte græske templer. De fleste bygninger på Akropolis er bygget i marmor, og den mest kendte bygning er templet Partheon med de ikoniske søjler. Gå en tur mellem de majestætiske ruiner og drøm dig tilbage til oldtidens Grækenland, hvor Athen var centrum for handel, historie, demokrati, politik og udvikling af moderne civilisation. Besøg Akropolismuseet for foden af Akropolisklippen og bliv klogere på byens historie.  

Lige uden for Akropolis ligger Agoran, der for mange tusind år siden, var en stor markedsplads, hvor købmænd og handlende fra hele landet mødtes og udvekslede varer. Her finder du også Hefaistostemplet, som er et af Grækenlands bedst bevarede templer og helt bestemt et besøg værd! 

Romantik og legender i de gamle bydele

Tag på opdagelse i Athens hyggelige gamle gader i det forskellige bydele.

Den smukke bydel Plaka går under navnet “Gudernes Kvarter”. Det historiske kvarter ligger for foden af Akropolis og er kendt for sine blomstrende facader og farvestrålende døre og vinduer. Her kan du få lang tid til at gå med at slentre rundt i de små gader, der er fulde af restauranter, barer, små hyggelige fortovscafeer og flotte tavernaer med ternede duge i ægte græsk stil. 

Monastiraki er Athens ældste og måske mest besøgte bydel. Her kan du trave gaderne tynde, spise på tagrestauranterne og besøge på det spændende torv. I Monastiraki finder du også Varvakios Agora – et kæmpestort inden- og udendørs madmarked. Her er alt fra tøj og tæpper til antikviteter, skulpturer og guld. Og så er det den perfekte mulighed for at smage på det ægte Grækenland! Køb store modne tomater, alverdens friske frugter og lækre græske oliven.

Athens grønne åndehuller

Midt i Athen ligger bjerget Lykabettos, som har en fantastisk udsigt over hele byen. Du kommer til toppen af bjerget med kabelbanen eller ved at gå langs snoede stier, mens Athen folder sig ud for øjnene af dig.

Vil du ikke op i højden kan du også besøge National Gardens, der ligger midt i byen som en hyggelig, grøn oase. Her er høje træer, grønne stier, springvand, en lille zoo og en legeplads – det perfekte sted at hvile benene efter en frisk spadseretur gennem Athen.

Strand og afslapning 

Athen er omgivet af bjerge og det smukke, krystalblå Ægæiske Hav. Du tager ikke til Athen for strand af afslapning, men hvis du trænger til et afbræk, er der også mulighed for at slænge sig i en liggestol og lytte til bølgens brusen. 

Athens nærmeste strand er Faliro, og den ligger ca. 20 minutter fra centrum med. Tag en dagsudflugt hertil, hvis du trænger til afslapning efter nogle spændende, begivenhedsrige dage i Athen. Den kridhvide strand fyldes op med glade badegæster og farverige parasoller, og her er som regel masser af liggestole at vælge imellem. Du kan også tage til strandene Voula, Porto Rafti, Alimos eller Bikini.  

Tag på oplevelse fra Athen  

Fra Athen har du hele Grækenland indenfor rækkevidde - og Grækenland har virkelig meget at byde på! Der er masser af muligheder for dagsudflugter til byer, seværdigheder og dejlige øer. 

Tag fx til byen Delfi, der byder på masser af kultur og spændende historie. Delfis arkæologiske område blev i 1987 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og er helt bestemt et besøg værd! Fra Athens havneby, Pireus, sejler færger og flyvebåde til hele den græske ø-verden. I løbet af blot et par timer kan du komme til nogle af Grækenlands smukkeste øer.

Sammen skræddersyr vi din rejse til Athen  

Fortæl os om dine ønsker for ferien, så skræddersyr vi sammen din rejse til Grækenland ud fra dine behov og ønsker! Hiv fat i os, hvis du har spørgsmål og vil vide mere om Athen. 

Billeder

Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Athen

Flere hoteller i Athen

Oplevelser