Grækenland

Knossos

Knossos

Knossos er en af Kretas – og Grækenlands – mest unikke og kendte seværdigheder. Her kan du tage helt tilbage til den tidlige oldtid og komme helt tæt på nogle af de bedst bevarede ruiner i verden. Hos C&C Travel er vi eksperter i Kreta og Knossos, og på denne side kan du læse meget mere om vores rejser til Knossos.

Oplev Kretas 4.000 år gamle ruinby

Knossos er sammen med Samaira-kløften Kretas mest kendte seværdighed, og er simpelthen et must-see, når du rejser rundt på Kreta.

Knossos var den største by på Kreta, da den blev grundlagt i år 7.000 f.Kr., og faktisk helt frem til byen blev forladt omkring år 1300 f.Kr. Omkring år 1900 f.Kr. begyndte konstruktionen af et kæmpe palads, der endte med at blive hjemsted og symbolet på den minoiske kultur. Det er særligt resterne af dette palads, der står tilbage, som du kan opleve helt tæt på den dag i dag. Med sine mere end 4.000 år på bagen betragtes Knossos og dets palads af mange som en af Europas ældste og bedst bevarede byer overhovedet. Så hvis du synes, at Rom er imponerende, så kan du godt begynde at glæde dig.  

Når du går rundt imellem søjler, stenvægge og kæmpestore krukker med udsigt til grønne cypresser og bjerge med vinmarker, vil du næsten føle dig som en kongelig fra en anden tid.

Knossos i græsk mytologi

Knossos spiller ikke bare en stor rolle for beboerne på Kreta. Knossos er også hjemsted for en lang række legender fra græsk mytologi, som siden byens opdagelse i 1800-tallet har været en drivkraft i det arkæologiske arbejde i området.

Ifølge legenderne var Knossos hjemsted for kong Minos – Zeus og Europas søn. Kong Minos fik ifølge legenderne bygget en hemmelig labyrint under Knossos. Labyrinten skulle være umulig at undslippe, når først man var kommet ind i den. Labyrinten skulle bygges til at holde kong Minos egen søn, uhyret Minotauros fanget. Ifølge historierne var Minotauros halvt menneske, halvt tyr.

I mange år ledte arkæologerne med lys og lygte efter spor af denne famøse labyrint – og i 2009 lykkedes det rent faktisk et hold arkæologer af lokalisere et tunnelsystem nær landsbyen Gortyn 30 kilometer fra kong Minos' palads i Knossos. Om de græske legender så taler sandt, er en anden historie.

Hvordan kommer jeg til Knossos?

Knossos ligger fem kilometer sydøst for Kretas hovedby Heraklion. Der går turistbusser fra byen ud til ruinerne fra tidlig morgen indtil lukketid. Om sommeren har Knossos åbent indtil kl. 20 – og fra november til marts lukker stedet kl. 15. Hvis du gerne vil undgå den værste turisttrængsel, kan du overveje at komme tidligt om morgen. Her er temperaturen også til at have med at gøre.

Hold årets sidste ferie på Kreta

Du kan rejse til Kreta efterår, sommer og forår. Vejret er dejlig lunt langt ind i efteråret, så hvis du gerne vil af sted på en ferie og få lidt ekstra sol i år, så skal du næsten overveje at tage til Kreta. Kontakt os i dag og lad os hjælpe dig med at skræddersy den bedste rejse til Kreta i efteråret.

Billeder

Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland