Grækenland

Nea Moudania (Halkidiki)

Gå tilbage

Nea Moudania (Halkidiki)

Halkidiki i Grækenland er en dejlig blanding af smuk natur, skønne gyldne sandstrande og ægte græsk hverdagsliv. Halvøen byder på gode vandre- og cykelruter med naturskønne omgivelser, og her er mange smukke landsbyer i bjergene. Området er kendt for sine store grønne og sorte oliven og Meliton rødvinen, som bliver produceret i dette område, og begge dele bør du smage, nu du er her. Besøg de hyggelige byer, spis lækker mad på små tavernaer og nyd de smukke strande. Her er feriestemningen i top, og du vil ikke kede dig. 

Byen Nea Moudania er en dejlig feriedestination, som har alt, hvad hjertet begærer. Her kan du bade ved den lækre strand, sippe til en kølig drink på en strandbar, få et adrenalinkick med vandsportsaktiviteter og spise lækker friskfanget fisk på de små tavernaer og restauranter. Har du fået svømmehud imellem tæerne af at bade i havet, kan du bruge et par timer i byens shoppingcenter, som er det største i Halkidiki, og som byder på butikker af alle slags.

Ikke så langt fra Nea Moudania kan du opleve den imponerende Petralona Cave, som er en kæmpemæssige drypstensgroppe fuld af stalagmitter og stalaktitter. Grotten er kendt for sine mange dyrefossiler af hulebjørne, løver og andre forhistoriske dyr, og man har endda fundet et mere end 700.000 år gammelt menneskekranium. Ja, det er lidt makabert, men virkelig spændende. I grotten er der kun 15 grader, så husk en ekstra trøje.

Halkidikis største by er Thessaloniki, som byder på østromerske monumenter, gamle smukke palæer og masser af liv og trafik. Her har du rig mulighed for at få brugt feriepengene, for det er shoppernes paradis. Gå en tur ad Tsimiski Avenue, hvor du finder butikker i alle størrelser - lige fra tøjbutikker, delikatessebutikker, kæmpe boghandlere og gående sælgere. Byens havnefront har masser af liv og er perfekt til en gåtur. Her kan du gøre et stop på en coctailbar og nyde en forfriskning. 

Hoteller i Nea Moudania (Halkidiki)

Flere hoteller i Nea Moudania (Halkidiki)