Grækenland

Spetses

#Øliv
#Shopping
#Stemningsfuld
#Strand

Spetses

Spetses er en dejlig ø, som ligger i øgruppen De Saroniske Øer. Den er kendt for sine lækre strande og dejlige by, og du kan indsnuse den gode stemning overalt på øen. Spetses er en bilfri ø, men fri for motorstøj er den nu ikke helt, for selvom der ingen biler er, så må de lokale godt køre på knallerter og motorcykel - og det gør de! 

På Spetses er der kun én by, nemlig Spetses by, og det er øens hovedattraktion. Det er en smuk og harmonisk by karakteriseret ved de mange flotte hvide huse med røde tegltage. Langs vandet kan du gå en tur ad havnepromenaden, som strækker sig i hele byens længde, og her finder du masser af spisesteder, caféer og tavernaer med udsigt og dejlig mad. Du kan tage en hestevognstur eller leje en cykel og opleve byen i et roligt tempo. Find også en bænk ved vandet og nyd udsigten ud over det turkisblå hav. Langs vandet ligger der masser af souvenirbutikker, du kan ose i, og går du en tur ved den gamle havn, kan du se den lille statuepark med flere fine statuer. Byen er også kendt for sine fine kirker - den mest kendte er Agios Nikolaos, som ligger i gåafstand fra havnen og kan kendes på sit høje klokken tårn.  

På Spetses har du masser af muligheder for en dag på stranden, hvor du kan slænge dig i solsengene, læse en god bog i skyggen for en parasol eller måske gi den gas med vandsport. Den nærmeste strand er Town Beach også kendt som Agios Mamas bare 500 meter fra Spetses by. Her er bløde solsenge og parasoller, men også mange mennesker.

Er du mere til de rolige strande med ikke nær så mange mennesker, så besøg Agia Paraskevi Beach. Det er en familievenlig strand med lækkert blødt sand og krystalklart vand. For at komme til de forskellige strande kan du tage en bus eller en tur med vandtaxi. 

Billeder

Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland
Rejser til Grækenland

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Spetses

Flere hoteller i Spetses