Rejs til Italien - landet med verdens måske smukkeste byer

Italien vinder igen og igen prisen som verdens bedste rejseland – og det er ikke så underligt! På rejser til Italien møder du kulturskatte i næsten hver eneste landsby, skøn natur, idylliske byer, spændende historiske bygninger, lækker mad og den der afslappede sydlandske atmosfære, som ikke helt er til at sætte ord på.  

Italien henvender sig både til dem der vil slappe af på nogle af de smukkeste strande, til de historieinteresserede, til naturmennesket og ikke mindst til dem, som elsker god mad og lækker vin. Oplevelserne og indtrykkene varierer meget, alt efter hvor du rejser hen i landet – der er nemlig rigtig langt fra nord til syd, både geografisk og ikke mindst kulturelt! 
 

Italien - verdens smukkeste byer 

Tag på en kulturrejse til Italien! Italien er kendt for at have de smukkeste byer i Europa, og små som store er de en kæmpe oplevelse. Her er stemningsfulde gader, hyggelige pladser og dejlige restauranter og markeder i dem alle. De større byer er fulde af fantastiske bygningsværker, mens de mindre ofte ligger smukt og har krogede, brostensbelagte gader fulde af blomster og vasketøj. 

Syngende gondoler i Venedig 

Venedig er en fantastisk oplevelse - på trods af menneskemylderet. Spredt over hele 118 øer ligger byen på vandet med et net af små kanaler og snørklede gader, gamle smukke huse og vidunderlige pladser. Du bør næsten tage en sejltur i gondol og opleve Venedig fra vandsiden, det er og bliver den rigtige måde at opleve byen på. Sejl under Sukkenes bro og Rialtobroen og hop af ved Markuspladsen og se La Basilica di San marco og Doge-paladset. Venedig er utrolig smuk!  

Fænomenale Firenze 

Firenze er en by, der bugner af kunst, kultur og arkitektur i verdensklasse. Den historiske stemning hersker i bymidten, hvor flere af byens store seværdigheder ligger inden for gåafstand. Gennem byen løber floden Arno. Du kan krydse den ad en af de mange berømte broer – den mest kendte er Ponte Vecchio, og du genkender den sikkert fra postkort af Firenze. 

Napoli – smag verdens bedste pizza 

Man kan ikke sige Italien uden at tænke på pizza, så hvorfor ikke tage en tur til en af Italiens kulturelle hovedbyer Napoli? 

Napoli er berømt for sine charmerende gader og selvfølgelig sine pizzaer. Napolitanske pizzaer er helt enkle, så mange steder har de kun Margaritaen på kortet – en helt simpel pizza med ost, tomat og basilikum – en hyldest til de italienske farver. Og nøj, hvor er de gode! Uden for Napoli kan du opleve vulkanen Vesuv, og helt oppe på toppen kan du se vulkankrateret. Det er her, du kan opleve Pompei – byen som blev ødelagt og fuldstændig begravet under aske efter et vulkanudbrud.

Sjove trulli-huse i Alberobello 

Alberobello er en virkelig smuk, lille by i det sydlige Italien, og den er kendt for sine specielle trulli-huse – der også har gjort, at den gamle bydel er kommet på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Gå rundt i de hyggelige gader blandt de hvide huse, kig i de mange små butikker, indsnus duften af blomster, der kravler op ad mure og vægge, og vælg et af de gode spisesteder. 
 

Tag på øhop i det Tyrrhenske hav 

De fleste tænker på Grækenland, når det gælder øhop i Middelhavet, men Italien kan sagtens være med! Og det uanset om du er til strandferie på en eller flere af Italiens dejlige øer.

Berømthedernes ø Capri

De fleste har hørt om øen Capri - en smuk ø, der ligger en kort sejltur fra Napoli. På Capri boltrer berømtheder sig i luksuriøse omgivelser, og her er masser af butikker med luksusvarer og dejlige restauranter. Øen er kendt for sin spændende blå grotte, hvor lys og mørke omgiver dig i det smukkeste, lysende blå vand imellem stejle, forrevne klippevægge. Det er både en sær og super smuk oplevelse.  

Flotte og farvestrålende Procida

Nær Napoli ligger også Procida. Øen har den smukkeste havnefront med de huse i nærmest lysende regnbuefarver, der kæmper om pladsen ud til vandet med bjergene i ryggen. Du har sikkert set postkort og billeder af det! Slap af på øens strande og spis på de dejlige restauranter. 

Mudderbade og natur på Ischia

Ischia er en af Italiens smukkeste naturøer, og for 100 år siden var det drømmeøen for dem, der havde mange penge. Her har både boet konger, prinser og adelige, men i dag er øen heldigvis tilgængelig for de fleste. Øen byder på et hav af oplevelser og smukke omgivelser. Besøg vingårde, gamle forter, små museer og den botaniske have. Ischia var allerede i romertiden kendt som et kursted, og i dag findes her nogle af Europas mest berømte mudderbade. Gør som romerne gjorde for mange år siden og forkæl dig selv med et eller flere af disse bade.  
 

Badeferie på Siciliens smukke strande 

Øen er kendt for skønne byer, smukke strande, dejlige fiskerestauranter, og Etna-vulkanen troner majestætisk op over øen med sit sorte, golde lava-landskab.  

Vi har rejser til den romantiske by Taormina, der ligger ud til Siciliens østkyst. Her er både strand og charmerende, små gader, som du kan udforske på en slentretur rundt i byen, og her er masser af muligheder for udflugter eller afslapning på stranden. Tag kabelbanen op til det antikke amfiteater og nyd den spektakulære udsigt ud over byen og bugten.  

Tag også til smukke Siracusa, som er kendt for sine gyldne sandstrande og hyggelige gader, og så er der masser af seværdigheder fra oldtidens Grækenland. Faktisk var Siracusa, efter Athen, grækernes stolthed og mægtigste stad. Den gamle bydel Ortigia er stemningsfuld med krogede, snævre gader og gamle, charmerende huse behængt med blomster og vasketøj.  
 

Italiens smukke natur – Toscanas vinland og Gardasøen 

Vi foreslår, at du kombinerer Italiens dejlige strande med natur på en herlig rundrejse! Tag ud af byerne og ud på landet, væk fra storbyens mange menneske og travle gader og bare ud, hvor der ånder fred og ro. 

Toscanas lysegrønne vinlandskaber 

Toscana er kendt for sit smukke vinland og hyggelige byer med dejlige markeder. Blandt vinmarker, olivenlunde og snoede veje ligger gårdene spredt i landskabet, og mange af dem producerer deres egen vin og olivenolie.  

Vælger du at bo på en af disse gårde, også kaldet ’agriturismo’, kan du nyde godt af den gode, italienske mad: pasta, oste, smagfulde pølser, lækkert brød og selvfølgelig den fantastiske vin – og du kan sågar selv lære den italienske kogekunst på et madlavningskursus. Mere lækkert bliver det ikke! 

Oplev Limone ved Gardasøen 

Limone er en hyggelig by, der ligger ved Gardasøens vestlige side. Den lille by er klemt ind mellem bjergene på den ene side og vandet på den anden. Byen er kendt for sine citroner, deraf navnet, og alle steder følges du af citronduften.  

De små gader er smalle og charmerende, og nede ved vandet er der en hyggelig promenade med skøn udsigt over søen. Har du brug for at slappe af med fødderne i vandkanten, ligger der flere dejlige, små stenstrande tæt på Limone. 
 

Kør selv-ferie i Italien

På mange af vores rejser har vi billeje inkluderet, så du kan nemt køre ud og opleve landet, tage på udflugt ud i naturen, finde små, øde strande og slå dig ned på restauranter uden for byerne. Kør selv-rejser giver mere frihed, og du slipper fra offentlige transporter, hvor man sidder helt tæt. Det er nemt at køre selv i Italien, og det er en af de ting, der gør det til et godt og familievenligt land at rejse i.

Få det bedste af Italien i en samlet tur 

Italien er et land, du skal opleve flere gange, hvis du ønsker at få det hele med. Hos C&C Travel er vi eksperter i at skræddersy rejser ud fra dine ønsker. Uanset om du drømmer om Venedigs gondoler, badeferie på dejlige strande eller Toscanas smukke vinmarker, så sidder vi klar til at hjælpe dig. Kontakt os i dag og få hjælp til at planlægge den perfekte rundrejse i Italien.  

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Billeder

Taormina på Sicilien
Rejser med et menneskeligt ansigt
Toscana
Firenze
Det skæve tårn i Pisa
Rejser med et menneskeligt ansigt
Venedig
Procida

Byer i Italien

Italiens byer kan noget helt særligt! De fleste er fulde af historie og er ældgamle, men utroligt velbevarede med de smukke kirker, snørklede brostensbelagte gader og smukke pladser med hyggelige caféer og restauranter, perfekt til at nyde en sprød pizza og en café latte. Og så er der jo strandbyerne med de smukke strande og det blå, blå vand, vinlandet i Toscana og smukke naturoplevelser i bjergene. Vi har udvalgt vores favoritbyer i Italien her, men tag et kig under “Alle byer” og forelsk dig i landet ligesom os!

Flere byer i Italien

Hoteller i Italien

Italien er kendt for at have nogle af de hyggeligste hoteller, Bed & Breakfasts og agriturismoer. Ofte finder du en dejlig, lille blomsterhave, en charmerende gårdhave, en dejlig tagterrasse, udsigt til vandet, perfekt beliggenhed i centrale gader eller en tilstødende vingård. Der er altid en eller anden form for charme, også selvom flere af dem er af ældre dato.

Her ser du vores favorithoteller, men vi har mange flere hoteller, som du kan udforske under “Alle hoteller”.

Flere hoteller i Italien

Vejret i Italien

Vejret i Italien er supergodt fra april til oktober, og særligt vores sommermåneder! Men rejs endelig også hertil forår og efterår, hvis du trænger til lidt varmere himmelstrøg end derhjemme. Her er stadig varmt, solrigt og tørt.

Praktisk info

Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!

Helt generelt

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Italien. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder med Gouda, som er specialiseret i rejseforsikringer, og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af en rejse til Italien.

Penge og kreditkort
Der bruges Euro i Italien, og du kan bruge dit kreditkort til at hæve penge i bankerne i de større byer. Du kan også betale med kreditkort en del steder, men der er stadig mange steder, hvor de kun tager kontanter.

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens bruge din danske mobiltelefon, og internettet er også tilgængeligt. Men tjek priserne med din udbyder.

Elektricitet og stik
Der er 230 V og stikkontakter med både to ben som herhjemme og med tre ben (i lige række) i Italien.

Tidsforskel
Der er ingen tidforskel mellem Danmark og Italien.

Prisniveau
Prisniveauet er en smule lavere end i Danmark.

Drikkepenge
Det er normalt, at du runder lidt op ved betaling på restauranter mv., ligesom herhjemme.

Billeje
Mange af vores rejser til Italien har billeje inkluderet. Ved afhentning af bil skal alle chauffører fremvise kreditkort. Vær opmærksom på, at Visa/Dankort ofte ikke accepteres som kreditkort. Vi anbefaler derfor, at du medbringer et alternativt kreditkort fx MasterCard, og kortet skal være i det samme navn, som bilen er lejet i.

Visum og pas
Visum

Danske statsborgere kan opholde sig max tre måneder i Italien uden visum, såfremt passet er gyldigt under hele opholdet.

Pas

Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Rejser du med børn

Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.

Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.

Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Italien. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Vaccination

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også rejser til Italien.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.