Italien

Taormina

Rejser til Taormina

Taormina er en skøn by, der ligger op ad en bjergside på Siciliens østkyst – og den har den helt særlige, italienske charme, som landets byer er så kendt for! En slentretur i byen byder på hyggelige pladser, stenbygninger, gamle kirker og små torve med dejlige, små restauranter, og der er en fantastisk udsigt ud over vandet. Stop op ved bageriet I dolci di Nonna og smag en lækker cannolo siciliano – en lækker lille rulle med en creme af ricotta. Byen er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, ikke mindst på grund af det oldgamle amfiteater Teatro Antico, der ligger oppe i bjergene. Du kan besøge teateret med kabelbane, og herfra er der en skøn udsigt ud over Taormina, Mazzaró bugten og den imponerende vulkan Etna, som ligger 25 kilometer fra byen. Landsbyen Castemola er bestemt et besøg værd, hvis du alligevel er oppe i bjergene for at besøge amfiteatret – her har du også udsigt ud over vandet og dejlige Taormina. Der er en lille offentlig strand i byen, men de bedre strande er private, hvor du skal betale for at komme ind. Du kan også tage til en af de gode offentlige strande lidt uden for byen, eller du kan tage en tur til den lille ø Isola Bella, som ligger i bugten lige ud for stranden. En tur til den botaniske have Gole de Alcantara er også et must! Stedet er kendt for sine skægge klipper i sjove faconer, og her kan du cykle eller gå rundt og bade i floden. Forbred dig på, at Taormina er en af de lidt dyrere byer på Sicilien. 

Billeder

Rejser til Italien
Smukke Taormina
Romantisk gade i Taormina
Taormina og vulkanen Etna
En af Taorminas hyggelige pladser
Rejser til Italien
Rejser til Italien

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Taormina

Flere hoteller i Taormina